Useriøs hosting!

Som du måske har bemærket (hvis du har læst mine tidligere indlæg..) så er en af mine interesser hosting. Sjovt nok, lever jeg af hosting og ud over at leve af det, så snuser jeg også rundt og ser hvad andre har at byde på.

Jeg møder mange ting rundt omkring, som jeg synes er super fede – men jeg møder også ting, som jeg virkelig synes er til grin. Der er dog én ting, som jeg synes går igen og igen. Udbyderne mangler SSL kryptering på deres kontrolpaneler og deres webmail.

Nogle vil kalde mig sikkerhedsparanoid, men det kan jeg ikke tage mig af. Hvis man først er i gang med at sniffe trafik, så er en af de letteste ting i verden at sniffe trafik der sendes i clear text.

Først, hvis du ikke helt er klar over, hvad jeg ævler om, så se min screencast der omhandler emnet:

Screencast

Hvis du ikke allerede vidste det, så ved du en lille smule mere om sikkerhed nu. Så langt så godt.

Problemet i det hele er at mange hostingvirksomheder ikke sørger for at SSL kryptere forbindelsen til f.eks. deres kontrolpanel eller deres webmail.

Set med mine øjne, så er dette meget kritisk da man jonglerer rundt med folks private data. Nogle vil så argumentere med at SMTP jo alligevel ikke er krypteret, eller at de fleste kunder alligevel uploader data via en ukrypteret FTP forbindelse.

Det er bare ikke et holdbart argument, for der er ingen grund til at gøre tingene værre end de er. Dernæst, så er risikoen for at data opsnappes på en webmail væsentligt større end den er på f.eks. FTP.  Mange mennesker kigger på deres Webmail alle mulige steder men de logger ikke på FTP og uploader ting og sager fra f.eks. en hurtig netcafe i luftnavnen.

Jeg har kigget på lidt forskellige hostingselskaber, og vil derfor her komme med en kort forklaring på hver af dem, om de benytter SSL eller ej. Bemærk! At dette kendetegner hvordan tingene ser ud d. 22/03-2010.

Inforce A/S: Hos Inforce A/S eller Webhotel.net er der ingen kryptering på kontrolpanel og webmail. Deres OWA er der kryptering på.

UnoEuro.com: Hos UnoEuro er der SSL på kontrolpanelet, men som standard på Webmail er der ingen kryptering. Man kan vælge “sikker forbindelse” – men så bruges et self-signed certifikat. Læs lidt om forskellen på self-signed og signed.

Web10: Web10 har ingen SSL kryptering på hverken webmail eller kontrolpanel.

One.com, SurfTown.dk og Gigahost.dk benytter alle 3 SSL kryptering på både webmail og kontrolpanel.

This entry was posted in Hosting, Nerdy, Rant'n'rave. Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.

2 Comments

  1. Posted May 13, 2010 at 6:15 pm | Permalink

    https://www.web10.dk, SSL på webmail er dog et produkt man skal købe ekstra.

    Useriøs artikel din noob 😛

    • Posted May 25, 2010 at 12:08 pm | Permalink

      Det er også useriøst hvis man skal betale ekstra for at få en sikkerhed der bør være en selvfølge.