dotDK? DK-Hostmaster?

Der er megen debat om dette emne, om der er fusk indblandet, om der ikke er fusk indblandet osv. Jeg har selvfølgelig også en holdning til tingene, men ingen holdning skal stå til uden at være forklaret.

Vores lille land har et TLD, som slutter på .dk. I dag kører der stakkevis af infrastruktur med hostmasker og andet, baseret på .dk – på den måde er man så godt som tvunget til at acceptere hvadend dotDK måtte finde på, hvis de overtager styringen af .dk.. Medmindre man selv har et teknisk setup der kan bære, at man er registrator hos dotDK, så har man ét stort spørgsmål at besvare:

Tør man længere handle med mindre virksomheder, når man skal handle domæne? Med dotDK’s model ligger landet sådan, at det er registrar der opkræver penge fra slutkunden (i den mængde det passer dem!) – det vil sige, at hvis man har handlet med et mindre firma, hvor domæneprisen er fornuftig, så kan man risikere at det brækker nakken og ikke betaler Afilias (Nåh, ja det er jo ikke dotDK når alt kommer til alt..) de penge, de skal have i deres kapitalfondkasse, og så mister man sit domæne. Du kan ikke stille registrar til ansvar, men du kan give dig til at tude.

Man kan selvfølgelig også finde den store pengepung frem, og handle med et selskab man ved også eksiterer om 10 år, altså sikre virksomheder på dét marked der har sat deres fodspor meget dybt, f.eks. DanDomain, TDC, Zitcom o.lign… For lur mig om ikke virksomheder, der kan garantere deres eksistens også godt ved, hvad de vil have for den garanti.

At købe et domæne bliver ikke længere et spørgsmål om at man risikofrit kan købe et eller andet webhotel hos “Ejnars domæneshop” med tilhørende domæne, uden frygt for at miste det hele hvis Ejnar fucker op. At købe et domæne bliver en lang forundersøgelse om, hvordan virksomhedernes regnskaber har været og hvad sansynligheden er for at lortet går ned – så man mister sit domæne.

I dag koster et domæne 45 kroner om året i gebyr, betalt direkte til virksomheden der holder .dk domænet. En virksomhed der har gjort det i mange år og som aldrig har haft nedbrud af betydelig faktor. I dag er det en væsentlig udgift at blive registrator, hvilket også bevirker at små firmaer der aldrig bliver seriøse alligevel, ikke er det. Registrator kan således selv bestemme hvad det skal koste for folk, at han skal registrere domænet – registrator betaler første års afgift, når domænet registreret, så alle kroner over de 45, er i lommen på registrator for hans arbejde. Konkurrencen er hård, så priserne er typisk 79 – 99 kroner for et domæne inkl. oprettelse OG DU ER SIKKER PÅ AT BEHOLDE DET.

500 kroner i gebyr for at få registreret en navneserver hos DK-Hostmaster. Et eksemplarisk gebyr, der er latterligt lille hvis man overvejer noget seriøst omkring hosting. Men hertil har kritikken været at der jo er nogle der gerne vil køre navneservere selv. Det er fair nok, men hvorfor så ikke bruge GratisDNS hidden primary? Så har du noget der kan tage over, hvis dit eget brækker sammen.

Jeg kunne blive ved længe, men tror jeg vil stoppe her. Jeg støtter ikke dotDK.

This entry was posted in Random. Bookmark the permalink. Both comments and trackbacks are currently closed.